:: Home :: Projects :: People :: Publications :: About :: Contact

Antropologerne kommer!

Boligbesøg

Gennem besøg hos ældre i en række forskellige boformer opnås indsigt i ældres oplevelse af deres boligsituation. Særligt overvejelser omkring flytning og hvad der kan hjælpe dem til at bo bedst muligt i eget hjem, har været i fokus.

Litteraturstudier og samtaler med eksperter har informeret udvælgelse af forskellige boformer. Under besøgene har de ældre fortalt om det sted, de bor, samt vist rundt i deres eget hjem. Herved har etnograferne haft mulighed for at lave både ustrukturerede interviews samt fokusgruppeinterviews. De etnografiske samtaler i hjemmene samt observationer er blevet skrevet ud, og suppleret af billeder taget under besøgene.

Analyser af de konkrete problemstillinger beskrevet under besøgene giver inspiration til projektets videre arbejde med udvikling af teknologisk støtte til ældre i eget hjem.

 

HomeHealthTour

HomeHealthTouren har til formål at udforske hjemmet som arena for sygdom og sundhed ud fra en hypotese om, at der forskel på, hvordan disse fænomener opleves og udleves på hospitalet og i hjemmet. Endvidere skal casen informere arbejdet med et forudbestemt designkoncept.

I casen besøges en række hjem, hvor beboerne udpeger og fortæller om genstande, som de forbinder med sygdom og sundhed. Data fra HomeHealthTouren fastholdes via video, billeder, samt noter om observationer.

Analyse og kondensering af fortællingerne og mønstre i genstandendes placering og anvendelse resulterer ikke bare i mere viden om hjemmet som sted hvor sundhed og sygdom praktiseres/leves, men også i input til den fortsatte udvikling af designkonceptet.

 

Ældre i vestibulær genoptræningsforløb

Svimmelheds-casen har til formål at undersøge om eksisterende genoptræningsforløb for ældre med vestibulære skader kan understøttes med teknologi. Casens to primære brugergrupper er ældre og fysioterapeuter. Idéen til casen er udsprunget fra klinikerne, og de indgår derfor naturligt som brugere. Etnografer inddrages for at sikre de ældres deltagelse i projektet. Interviews med ældre afholdes i deres eget hjem for at opnå viden om denne brugergruppes oplevelser med genoptræningsforløbet og om at leve med svimmelhed. Desuden observeres træningen på klinikken og i hjemmet. En idégenereringsworkshop med klinikere og ældre afholdt på klinikken skal bidrage til at fokusere casen. I en workshop med ældre afholdt i én ældres hjem arbejdes der med testning af designidéer.